Kreativt udtryk

Roller eksisterer f.eks. i dit job og dine relationer. Du bestemmer selv hvor vigtig du er i dit liv, og hvilke roller du identificerer dig med og ønsker at spille.

Kreativt udtryk – Hvordan udfylder du din rolle i dit liv?

Med gestalt-metodik kan du undersøge dine følelser, tanker, sansninger og refleksioner ved at spille disse roller. Rollespillet er du selv med til at iscenesætte på vores kurser med leder og kursusdeltagere som henholdsvis instruktør, medspillere og publikum.

På denne fiktive scene kan du gennemspille enhver tænkelig situation med dig selv som hovedperson. F.eks. kan du udforske og gennemspille personlige kriser og konflikter under en instruktørs/leders vejledning, og dine medspillere kan f.eks. portrættere personer fra din dagligdag og hjælpe dig med at afspejle din situation og analysere den.

Som regel foregår spillet i 3 faser med opvarmning, improvisation og efterfølgende diskussion. Publikum/medkursister hjælper dig i spillet ved at deltage aktivt i situationen og afspejle den ved deres reaktioner.

Du får hjælp til at opføre dette drama over din situation og ved at bruge din kreativitet, kan du eksperimentere med dit udtryk – dvs. kropssprog, attituder, stemmeføring, over- og underdrivelser. På denne måde kan du undersøge, hvordan du påvirker relationen til dine medspillere og reaktionen hos publikum. Herved kan du få indsigt om nye muligheder for dig selv i din dagligdag, øgede evner for ledelse, og en bedre kontakt til andre mennesker.

© GIS–Internatinal 2011, alle rettigheder forbeholdes. | E-mail: gis@gis-international.com